KONFERENCER

NÅR KVALITETSCHEFENS HØJRE HÅND ER EN ROBOT

2. marts 2022 – Nature Energy Park (Odense Stadion)

kl. 09.00 til kl. 16.00.

Earlybird! Tilmeld dig tidligt og modtag en bog.

Tilmeld dig senest torsdag den. 2. februar og modtag bogen

Cybertrusler – Det digitale samfunds skyggeside

af Jeppe T. Jacobsen og Tobias Liebtrau.

Jeppe Jacobsen er en af dagens foredragsholder.

Hvordan styrer du som kvalitetschef kvaliteten, når din virksomheds medarbejdere tager form af droner og robotter?

Robotteknologi vinder mere og mere indpas i alle dele af virksomhedernes processer. Der er højteknologiske og fuldautomatiserede produktioner, som stort set kører uden menneskelig indblanding. Og så er der alle de administrative robotter og automatiseringer, som løser både enkle opgaver og komplicerede processer. Mikrochips og stål afløser dag for dag mennesker og eliminerer samtidig mange usikkerheder i ledelsessystemets processer.

Bliv klædt på til fremtiden

”Moores lov” fastslår, at den teknologiske udvikling er eksponentielt stigende. Det betyder, at de ansvarlige for ledelsessystemerne i højere grad skal forholde sig til robotter – både i form af muligheder og begrænsninger. Hvis du allerede nu har svært ved at få greb om den nye dagsorden, så overvej, hvor vi er om 20 år. Kom med på vores næste konference og bliv inspireret og udfordret af virksomheder, som er firstmovers i at anvende robotteknologi i deres produktion, administration og service. Og lad en fremtidsforsker tage dig med på en tidsrejse ind i fremtidens robotteknologier, så du ved, hvad der er i vente.

Dagens foreløbige indlæg:

Kunstig intelligens i frontlinjen – automatisering af kvalitetssikring

Line Christa Amanda Sørensen – www.linkedin.com/in/linechristaamandasorensen/

Hvordan skal man validere administrative robotter?”

I CPH har vi automatiseret manuelle processer til fx opdatering i ID-kort systemet og til indberetning af safety-hændelser til TBST.
Vi har løbende tæt dialog med IT og med Quality Management om dette.
I alle former for automatisering af manuelle processer skal vi stille os selv de rigtige spørgsmål vedr. sikkerhed og compliance:
Hvis en administrativ robot ikke er lavet med valideringer kan den komme til at udføre en opgave forkert.
Hvordan undgår vi at det sker? Hvordan skal vi holde øje med om en robot gør det den skal når den er idriftsat?
Gennem risikoanalyse sørger vi i CPH for at sikre vores robotter med valideringer, og har en fast operational model for hvordan vi dokumenterer krav, opsætning af robotten og test.
Der er dog altid forskellige holdninger til hvor meget der skal dokumenteres og hvordan små ændringer til robotter skal håndteres. Man skal ikke nødvendigvis igennem den fulde test, hvis man ændrer en lille ting i robotten, men den del der er ændret skal testes og dokumentationen skal opdateres.
Vi vil vise vores operational model og give nogle eksempler på robotter og hvordan vi har lavet risikoanalyse af disse.

Anja Urup Vestphalwww.linkedin.com/in/anja-urup-vestphal-473aa/
Senior Automation & Cloud Developer (Process Excellence), Københavns Lufthavne A/S, www.cph.dk

TBA – Administrative robotter

Datakvalitet er udfordringen, men er robotter løsningen?
I DSV er datakvalitet er en akilleshæl og en kæmpe udfordring.
Alle nye digitale projekter står og falder med den underliggende datakvalitet og data cleansing samt data governance er kun en del af løsningen.
I DSV går man tilbage til hvor data fødes og automatiserer de aktiviteter, som ofte håndteres manuelt i dag. Manuelle aktiviteter påvirker altid datakvaliteten negativt.
I DSV benytter man med stor succes droner til lageroptælling og kvalitetssikring på deres enorme lagre. Dronens observationer opdaterer Warehouse Management Systemet og sikrer at manuelle fejl rettes både i systemet og på lageret.
Desuden implementerer man nu 3D scanning af alle paller, som kommer ind i DSV’s Europæiske netværk. Den data man får ud af dette projekt er altafgørende for benyttelse af AI og ML til at automatisere andre processer, som kundefakturering, lasteplanlægning, procesoptimering, skader, spild, o.s.v.
AI og ML er svaret på mange af fremtidens udfordringer, men det hele starter med data.

Peter Matthiesen er Senior Director i DSV Group og ansvarlig for Innovation, Digital Products og Truck Technology. Han startede sin karriere som Speditørelev i DSV for 30 år siden og han har siden haft skiftende roller indenfor Operation, IT og Programledelse både indenfor og udenfor koncernen.

Peter Matthiesenwww.linkedin.com/in/peter-matthiesen
Senior Director, Head of Innovation & Digital Products, DSV A/S, www.dsv.com

Fremtidens arbejdsplads – Mixed Reality som digital accelerator i virksomheden
Hvordan vil fremtidens arbejdsplads blive påvirket af nye teknologier som Mixed Reality og Low-code/No-code løsninger fra f.eks. Microsoft?

Mixed Reality har længe været en tilgængelig teknologi, som kun få har adopteret til at accelerere den digitale transformation. Adoptionen af Mixed Reality kan skabe gladere medarbejdere, nedbringe omkostninger, højne kvaliteten samt skabe en positiv effekt på virksomheders sustainability agenda.

Med udgangspunkt i Microsoft Mixed Reality og Microsoft HoloLens 2 vil Matias fortæl-le, hvordan I som virksomhed kan:
• Hjælpe jeres medarbejdere med at lave bedre arbejdsinstruktioner
• Sikre at jeres virksomhed forbliver compliant
• Opnå detaljeret indsigt i jeres processer, når jeres medarbejdere løser opgaver med Microsoft Dynamics 365 Guides og Remote Assist.

Mixed Reality er en god måde for alle virksomheder at gøre træning spændende og le-vende på samt at forankre kritisk viden i digitale guides og samtidig tiltrække talent, da det er en helt ny og banebrydende teknologi.

Alt sammen vil blive illustreret med en live demo på scenen, og der vil være mulighed for selv at prøve det på egen hånd efter oplægget.

Matias Julian Christoffersenwww.linkedin.com/in/matiasjulianchristensen/
Senior Consultant – Mixed Reality & Power Platform, Devoteam Management Consulting, https://dk.devoteam.com/

Cybertrusler – en rundrejse på digitaliseringens bagside

I det hyperdigitaliserede, teknologioptimistiske samfund er svaret på kvalitetschefens optimeringsudfordringer ofte det samme: Organisationen skal blive bedre til hurtigere at integrere nye datadrevne, netværksbaserede og (semi)autonomi teknologier i de operative og organisatoriske processer. Jo mere data der indsamles, bearbejdes, analyseres og deles, desto bedre kan procedurer, risici, kvalitetsmål evalueres og forbedres. Men med denne vision følger nye sårbarheder. Når datatunge systemer samkøres i større netværk og når ny ”smarte” algoritmer (AI/ML) bliver sat til at finde sammenhænge i store datasæt, så får ondsindede aktører også nye gunstige muligheder for kriminalitet, spionage og forstyrrelse.
Oplægget giver en introduktion til det digitale samfunds skyggeside – til trusselsaktører og hændelser, samt til organisationers forsøg på at håndtere disse og, ikke mindst, de gængse udfordringer herved. Viden og forståelse for digitaliseringens bagside er nødvendig, når kvalitetschefen skal lave en kvalificeret vurdering af, hvornår styrket effektivitet gennem digitalisering overhales af omkostningerne ved større digital sårbarhed.

Jeppe T. Jacobsen, ph.d., – www.linkedin.com/in/jeppe-teglskov-jacobsen
Adjunkt, Redaktør, Scandinavian Journal of Military Studies, FORSVARSAKADEMIET – Institut for Militær Teknologi (IMT)

Exponential Tech – Disruption – Strategy

De teknologiske muligheder er mange. Fra droner til software robotter. Lidt svære har det vist sig at være at høste de helt store gevinster. Værdien kommer først rigtig, når vi også ændre forretningsmodellerne – leverer produkter som en service, bygger en platform osv. Det er svært og tager tid, og ofte er det vores kvalitetssystemer, der står i vejen. Hvordan håndterer vi den eksponentielt accelererende teknologi, når vores organisationer og systemer er lineære?

Midt i den digitale transformation er vi ramt af en endnu større omvæltning – den grønne omstilling. Hvis vi som virksomhed vil være relevante i fremtiden, skal vi ikke bare være bæredygtige, vi skal være regenerative. Hvordan får vi den teknologiske omstilling til at spille sammen med den grønne omstilling uden at vores kvalitetssystemer spænder ben for det?

Disse to spørgsmål vil være centrale i Anders Hvid’s oplæg, som runder dagen af med en fælles refleksion blandt deltagerne.

 Anders Hvid, www.linkedin.com/in/andershvid/

Co-founder & Partner, Daredisrupt, www.daredisrupt.com