KONFERENCE

HVORDAN SKABER DU VÆRDI SOM KVALITETSLEDER

– NU OG I FREMTIDEN?

Fremtidens kvalitetschef, kundefokus og værdi på bundlinjen

Torsdag d. 25. november 2021, Holckenhavn Slot, Nyborg

Konference kl. 9:00-16:20

Vi blev forhindret i at fejre 60 års dagen i november 2020. I stedet fejrer vi nu at det er 61 år siden Dansk Forening for Kvalitet blev dannet af ildsjæle fra bl.a. Danfoss, Carlsberg og DTU.

Jubilæet markeres med denne særlige konference, hvor en bred vifte af oplægsholdere kommer med deres input til hvordan vi kvalitetsfolk håndterer vores komplekse funktion i en fremtid meget anderledes end i dag, og hvor øget kundefokus bliver endnu vigtigere.

I modsætning til for 60 år siden, så stilles der i dag mange faglige og menneskelige krav til kvalitetsledere. Vi skal være aktive medspillere og/eller ildsjæle, der bl.a. sikrer at organisationen har den nødvendige struktur og disciplin. Vi skal sikre, at der frigøres mest mulig virkelyst og handlekraft for hele organisationen uden der gives køb på kundefokusset, produktkvaliteten, løbende forbedringer og effektivisering.

På denne konference er der en tråd igennem oplæggene der ser på kvalitetslederrolle:

  • Hvordan får du størst mulig succes som nyudnævnt eller erfaren kvalitetsleder?
  • Hvor kommer vi fra, hvor bevæger vi os hen? Hvordan med ISO 9001 i fremtiden – et strategisk perspektiv?
  • ’Ledelsen lytter ikke’ er oplevelsen – hvad gør du for at skabe reel værdi for organisationen og arbejdsglæde for dig?
  • Hvordan sikrer du, at din indsats som kvalitetsleder afspejles positivt på bundlinjen?
  • Hvilke krav og forventninger er der til morgendagens kvalitetshelte?

Disse og mange flere spørgsmål besvares via indlæg der ser tilbage, men i særdeleshed også frem. Frem mod en fremtid kaldet Industri 4.0, en fremtid hvor vi skal lære på en ny måde, måske agere i virksomheder uden chefer, og så skal vi lære at brokke os på en god måde.

Når du kommer tilbage til hverdagen efter at have fordøjet den udsøgte jubilæumsmiddag er det vores ambitionen, at du fortsat vil reflektere over, hvordan du kan bringe dine faglige og menneskelige kompetencer endnu bedre i spil. Måske du har fået direkte eller indirekte inspiration til, hvordan du ved næste audit, ledelsesevaluering eller risikoanalyse kan skabe endnu mere værdi for din organisation. Det kan sågar være, at du har fået inspiration til hvilken kompetencer du skal have fokus på at forbedre for at kunne matche morgendagens krav til kvalitetsleden.

Efteraktivitet kl. 16:45 – 18:00

Efter Konferencen har vi arrangeret et lidt alternativt foredrag, som underholdning inden vi går i gang med jubilæumsmiddagen:

Sensorik, Foredrag med indlagte smagninger

Hvordan fungerer smagssansen, kan man manipuleres til at opfatte en anden smag end den maden objektivt set har, og kan man smage med ørerne? Vores sanseapparat kan bruges til at vurdere madens kvalitet, men hvordan fungerer sanserne egentlig, hvordan arbejder de forskellige sanser sammen om at vurdere sanseindtryk? Og hvordan anvendes denne viden om sensorik ved bedømmelse af fødevarekvalitet. Det vil være temaet i dette foredrag, som har sensorik – oplevelsen og bedømmelsen af mad ved hjælp af sanserne – som omdrejningspunkt. Undervejs vil der blive serveret smagsprøver, og lave små eksperimenter, som demonstrerer hvilken betydning sanserne har, hvordan de interagerer, og hvordan de kan manipuleres.

Festmiddag kl. 18:30….

Til slut vil der i Dansesalen blive serveret en 3 retters middag med tilhørende vine.

OBS: Der er krav om Coronapas ved deltagelse på konferencen.

Der er lukket for tilmelding til konferencen. Ønsker du at komme på venteliste, er du velkommen til at skrive til sekretariatet Christin Gudme på dk@df.dk.

Pris

  • Medlemmer
  • Konference kr. 2.950
  • Konference + Sensorik foredrag kr. 3.250
  • Konference + Sensorik foredrag + festmiddag kr. 3.825
  • Sensorik foredrag + festmiddag kr. 1.125
  • Prøvemedlemmer
  • Konference kr. 3.900
  • Konference + Sensorik foredrag kr. 4.550
  • Konference + Sensorik foredrag + festmiddag kr. 5.400
  • Sensorik foredrag + festmiddag kr. 1.125

Ved samtidig tilmelding af 3 eller flere deltagere fra samme firmamedlemskab opnås 10% rabat.

Du kan deltage til medlemspris, hvis du melder dig ind i DFK som firma- eller personligt medlem ved konferencetilmeldingen.
Se her hvad det koster at være medlem

Et prøvemedlemskab varer i ½ år og du modtager i den forbindelse medlemsbladet “Magasinet Kvalitet” med posten i prøveperioden og kan deltage ved én konference. 

Afmelding

15% af konferenceafgiften opkræves som administrationsgebyr ved afmelding indtil 1 uge før konferencen.
100% opkræves ved senere framelding.