ESG og bæredygtighed
– et spadestik dybere i krav og løsninger
Torsdag d. 26. september 2024
klik for at download en ics kalenderfil.
kl. 9:00 - 16:00
Der er registrering og let morgenforplejning fra kl. 08.30.
Sinatur Hotel Storebælt
Østerøvej 121, 5800 Nyborg
Sidste frist for earlybird bog
26. august 2024
Tilmeldingsfrist
18. september 2024
📚 fristen for at modtag en gratis bog er desværre udløbet…
INDENDØRSMENNESKETS NATUR
af Cecilie Rubow, som også er en af dagens inspirerende foredragsholdere.
Udforsk temaet om menneskets forhold til indendørslivet og dets konsekvenser for vores trivsel og planeten.
Kniber det med at få alle begreberne, mulighederne og kravene i forhold til bæredygtighedsagendaen på plads, så er denne konference noget for dig.
Det er et faktum, at kravene i forhold til bæredygtighed kun bliver større, mere komplekse og dermed mere udfordrende at forstå og afkode. Det kræver en systematisk, vedholdende og proaktiv tilgang at få kravene håndteret i en virksomhedsorganisation. Netop denne tilgang findes typisk hos medarbejdere og ledere, som arbejder med implementering af ledelsessystemer.
På denne konference vil du få mulighed for at komme det spadestik dybere, der er nødvendigt for at få et overblik. Du vil blive præsenteret for de væsentligste ESG og bæredygtighedsbegreber af nogle af de mest vidende personer indenfor området, herunder begreber som science based targets, life cycle analysis (LCA), greenwashing og diverse bæredygtigheds- og miljøcertificeringer samt EUs Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Du vil også møde indlægsholdere som netop ved at være systematiske, vedholdende og proaktive har vendt det, der umiddelbart kunne opfattes som en trussel mod virksomheden, til en forretningsmulighed og en konkurrencefordel.
Dagens indlægsholdere:
Kan ledelsessystemer gøre CSRD-rapporteringen lettere?
Der er et nyt sprog, nye begreber og ny lovgivning, som skal være på plads forud for kvalificerede diskussioner og beslutninger. Charlotte fører os sikkert igennem gældende og kommende lovgivning samt hvilke muligheder og konsekvenser den har for virksomheder. Kravene kan virke overvældende, men heldigvis stiller Charlotte og Kasper skarpt på, hvordan ledelsessystemer og allerede eksisterende processer kan gøre ESG-rapporteringen nemmere. Slutteligt giver de et kort indblik i SDG’erne og om de overhovedet er værd at fokusere på.
Kasper Mühlbach, Chief Consultant & Charlotte Vincentz Fischer, Senior Consultant,
Dansk Standard, www.ds.dk
Rammer og faldgruber ved brug af bæredygtighedsudsagn i markedsføringen
I mit oplæg vil jeg fokusere på de kritiske aspekter af markedsføring med bæredygtighedsudsagn. Jeg vil belyse de lovgivningsmæssige rammer og de potentielle faldgruber, som virksomheder kan falde i, når de bruger bæredygtighed i deres markedsføring. Udsagn om klima, miljø og bæredygtighed skal kunne dokumenteres, og det er sværere, end man umiddelbart tror. Hvis dokumentationen ikke er tilstrækkelig, vil markedsføringen ofte være ulovlig. Jeg vil komme omkring selve lovgivningen, dokumentationskrav, certificeringer og mærkninger samt give eksempler på udfordringerne
Christian Poll, Specialkonsulent
DTU Sustain, Center for Absolut Bæredygtighed, www.sustain.dtu.dk
Hvordan kommer man i gang med bæredygtigsrapportering?
Få produktionsvirksomheden FlowCon International’s input fra en håndterbar afgrænsning og arbejder videre derfra. Christina Cohr, som står for FlowCon’s bæredygtighedsrapportering, deler ud af sin viden om, hvordan de startede, hvor langt de er nået på rejsen (herunder CO2-regnskab, CO2-faktura, miljøvaredeklarationer, Science Based Target-registrering og klimakommunikation), og hvad de næste skridt er. Samtidig krydres oplægget med tricks og gode råd, så det bliver lettere for nye at komme med på bæredygtighedsbølgen og imødekomme de kommende rapporteringskrav.
Christina Cohr, Chief Commercial Officer
FlowCon International ApS, www.flowcon.com
Science Based Targets initiative – vidensbaserede klimamålsætninger for virksomheder
Science Based Targets initiative (SBTi) blev oprettet i kølvandet på Parisaftalen i 2015 med formålet at udarbejde konkrete klimamålsætninger for organisationer, som ønsker at løfte deres ansvar i forhold til at opnå Parisaftalens 1,5-gradersmålsætning. I dag er mere end 8.700 virksomheder tilsluttet programmet, herunder 244 danske, og tilslutningen er stadig støt stigende.
I løbet af denne præsentation vil NIRAS-konsulent Jasper Emil Strømgren udfolde de målsætninger, som danske og internationale virksomheder forpligter sig til gennem SBTi-programmet: Hvad er fordelene, og hvad er udfordringerne? Hvordan sætter målsætningerne krav gennem leverandørkæderne? Hvordan spiller målsætningerne sammen med de nye EU-krav om bæredygtighedsrapportering, CSRD? Og til sidst, elefanten i rummet – er målsætningerne bæredygtige?
Jasper Strømgren, Konsulent
NIRAS, www.niras.dk
Stol på genbrug – Kvalitetsledelse fjerner kunders tvivl
Kundeinteressen for bæredygtige produkter vokser, og virksomheder tilbyder i stigende grad genbrugte produkter og produkter fremstillet af genanvendt materiale. Den øgede interesse fra kunder, suppleret med et pres fra lovgivning og standarder, får producenter til at udvikle take-back systemer og kapacitet til genbrug af produkter og komponenter.
Men kunders interesse i genbrug kommer med en bekymring om kvalitet angående pålidelighed og uønskede materialer, og kunders tillid til genbrugte produkter er lavere end til nyfremstillede. Dette “trust gap” er et erkendt problem i markedet for genbrug, og betyder at kvalitet og kvalitetsledelse er afgørende for at overbevise kunder i et salg, undgå kvalitetsproblemer, og øge værdiskabelse i et take-back system.
Rasmus Jørgensen, Circularity Manager,
Danfoss, www.danfoss.com
Bæredygtighedsrapportering og uafhængig erklæring herpå
CSRD-direktivet medfører nye og væsentligt mere omfattende og komplekse krav til bæredygtighedsrapportering, omfattende menneske- og arbejdstagerrettigheder og andre sociale forhold samt klima og miljø i virksomhedens værdikæde. Kravene gælder for de store børsnoterede virksomheder fra 2024 og store virksomheder (C) fra 2025. For at øge troværdigheden skal rapporteringen fremadrettet ledsages af en erklæring med begrænset grad af sikkerhed (indtil videre) afgivet af en uafhængig tredjepart, som er godkendt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.
Der skal gennemføres en dobbelt væsentlighedsvurdering med henblik på at identificere og prioritere virksomhedens mest væsentlige påvirkninger, risici og muligheder (”IRO”). Vurderingen kigger både ”udefra-ind” og ”indefra-ud”. Dobbelt væsentlighedsvurdering er bestemmende for de oplysningskrav, virksomheden skal medtage i sin redegørelse om bæredygtighed ud fra ESRS-standarderne og er således afgørende for, hvordan virksomheden forbereder sin rapportering. På baggrund heraf skal der etableres politikker og indsamles informationer og data på en hensigtsmæssig, effektiv og valid måde, der muliggør, at der kan afgives en uafhængig erklæring på rapporteringen. Keyword i relation til afgivelse af uafhængig erklæring er: overholder bæredygtighedsrapporteringen kravene i CSRD og ESRS’erne, har virksomheden gennemført og dokumenteret dobbelt væsentlighedsvurdering i overensstemmelse hermed, er der etableret processer til indsamling af ESG-data på en effektiv og valid måde, der muliggør afgivelse af erklæring på rapporteringen?
I dette indlæg sættes der fokus på, hvad ekstern tredjepart skal erklære sig om, og hvordan virksomheden griber
rapporteringen an i praksis for at komme i mål.
Claus Hammer-Pedersen, Partner, Stats Authorized Public Accountant
EY Denmark, www.ey.com
Indendørsmenneskets natur
Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Antropologen Cecilie Rubow har undersøgt hvad den livsform betyder for vores forståelse af naturen og vores håndtering af verdens økologiske kriser. I et antropologisk feltarbejde fulgte hun i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, planteentusiaster, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Det førte til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur. I foredraget vil Cecilie Rubow give eksempler fra feltarbejdet og introducere til ny antropologisk tænkning om, hvordan de økologiske kriser kalder på nye måder at begribe naturerne på.
Cecilie Rubow, Lektor og Forfatter
KU, Institut for Antropologi, www.antropologi.ku.dk
Mød følgende udstillere ved konferencen: