KONFERENCER

SKAB STØRRE VÆRDI MED AUDITS!

– oplev hvordan AI, kommunikation og værktøjer kan løfte værdien af dine audits

Tilmeldingen er lukket!

kl. 9:00 - 16:00

Der er registrering og let morgenforplejning fra kl. 08.30.

📚 Tilmeld dig konferencen

senest d. 21. oktober

og modtag bogen med inspiration til at gøre visioner til virkelighed:

FÅ DET TIL AT SKE

af Henrik Dresbøl, som også er en af dagens inspirerende foredragsholdere.

Skynd dig at sikre din plads og din bog nu!

Bidrager audits til succes i din virksomhed? Eller er effekten begrænset? Lær hvordan du kommunikerer effektivt om værdien af dine audits, og skaber konkrete resultater på vores kommende konference! Opdag, hvordan kunstig intelligens (AI) og teknologi former fremtidens audits, og få praktiske eksempler til at implementere dem. Bliv klogere på kommunikation til ledelsen og interessenterne, og få indsigt i, hvad der kræves for at blive en dygtig auditor.

Vi vil også udforske, hvordan audits konkret kan bidrage til øget succes og målbare resultater, og hvordan du kan forbedre auditprocessen i din virksomhed. Afslutningsvis vil adfærdsekspert Henrik Dresbøll give dig inspiration til at implementere auditresultaterne og skabe positive forandringer.

Dagens program:

8:30 – 9:00 Registrering – morgenmad og mulighed for at netværke

9:00 – 9:15 Velkomst og præsentation ved bordene

v/Annemette Eriksen, Lead auditor, Chefkonsulent, cand.scient., Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

9:15 – 9:55

Få audits på bundlinjen – En leders perspektiv

Audits er et powertool, og auditorer er virksomhedens superhelte!
Hvis det ikke er sådan, du oplever hverdagen, kan det være tid til at ændre den måde, I tænker og udfører audits i din virksomhed.
Audits kan meget mere end blot at kontrollere, om vi lever op til en standard. Der kommer en masse anden information ud af en audit, hvis man lytter efter – information, som alle ledere burde efterspørge for at kunne differentiere og målrette deres ledelse efter behovet forskellige steder i organisationen.
Men hvordan går vi fra, at audits betragtes som en irriterende afbrydelse af dagligdagen til, at ledere selv beder om at blive auditeret?
En ting er sikkert: Det sker ikke af sig selv!
Jeg giver mit bud på, hvilken viden jeg som leder gerne vil have ud af audits, og hvad der skal til, for at auditorer kan samle den nødvendige viden op i en auditsituation.

Theresa Stenmann Hansen, Plant Manager
Scan-Hide, www.scanhide.dk

9:55 – 10:40

Hvorfor forstår de ikke hvad jeg siger?

Uanset om der er tale om topledelse, medarbejdere i produktionen, eksterne samarbejdspartnere osv., kan man nogle gange gå fra et møde og tænke: ”Godt, så fik vi styr på det” – hvorefter de respektive mødedeltageres adfærd i de efterfølgende uger viser, at det fik I faktisk ikke. Desværre sker det af og til, at man deltager i et møde, hvor vi taler om det samme, men forstår det forskelligt. Sådan kan det være i forbindelse med audits, samarbejde og selv i privatlivet, hvor vi efter en alvorlig snak, når ungerne er puttet, tror, vi er enige om, hvordan man bedst fylder opvaskemaskinen. Uanset konteksten er uklar kommunikation grobund for misforståelser, og misforståelser hæmmer fremdriften for den fælles agenda.

I dette oplæg vil erhvervspsykolog Peter Norlyk fra AS3 give dig en indføring i de grundtrin, der tilsammen udgør den dans, vi kalder kommunikation. Hvad er god kommunikation, hvad kan forhindre god kommunikation, hvad har det af konsekvenser, og hvordan ser det ud i forbindelse med audits?

Peter Norlyk, Erhvervspsykolog

AS3, www.as3.dk

11:40 – 11:10 – Pause og mulighed for at netværke og besøge udstillerne

11:10 – 11:50

Gode auditresultater er helt afhængige af en auditors personlige egenskaber.

Audits har til formål at tjekke, om virksomhedens ledelsessystem efterlever de tre krav – nemlig lovkrav, de valgte standarders krav samt egne krav. Dette kræver planlægning, udførelse og ikke mindst bearbejdning af resultaterne.
Der er som regel fokus på planlægningen, men udførelsen er altafgørende for, at der kommer et brugbart resultat. En af årsagerne er, at der ikke sættes nok fokus på de personlige egenskaber ved valget af de interne auditorer. I stedet vælges de ud fra faktorer som titel, afdeling, tidsmæssige ressourcer eller fordi, de altid siger ja til en opgave.
Man kan planlægge og beskrive fremtidige audits i kalendere og skemaer, men resultatet bliver i sidste ende ikke bedre end den auditor, der udfører det.
Resultaterne fra audits er afhængige af ressourcer, kompetencer, indsats og ikke mindst auditors vilje og personlige egenskaber. Personlige egenskaber kan i mange tilfælde også være afgørende for, om dem, man auditerer, føler sig trygge og dermed åbne for at udtale sig.
I dette indlæg sættes der fokus på, hvorfor, hvordan og med hvad man som virksomhed kan sætte fokus på personlige egenskaber. Det, man er som person – det, man kan eller skal tilegne sig.

Anette List Svane, Kemiingeniør

FORCE Certification A/S, www.forcetechnology.com

11:50 – 12:10 – Kåring af vinderen af Kvalitetsprisen 2024

12:10 – 13:00 – Frokost og mulighed for at netværke og besøge udstillerne

13:00 – 13:35

Auditprocessen – og den gode audit – herunder audit af topledelsen

En god audit skal skabe værdi, afklare processer og sikre compliance. I dette indlæg vil jeg dele konkrete erfaringer fra mit arbejde med forskellige audit teams og vise, hvordan vi skaber værdi gennem praktiske tilgange. Vi dykker også ned i, hvordan man engagerer ledelsen i auditprocessen: Skal ledelsen tage initiativet, eller er det dig som QHSE-manager, der skal drive engagementet? Jeg glæder mig til at dele mine input og drøfte dette med jer på konferencen.

Jesper Richter, QHSE Leder
Evida, www.evida.dk

13:45 – 14:15

AI i Auditering – Radikale Nye Muligheder

I takt med den teknologiske udvikling har kunstig intelligens (AI) revolutioneret auditeringsbranchen. I dette foredrag tager Benjamin C. Munk, en af Danmarks førende AI-eksperter, dig med på en spændende rejse ind i fremtidens auditering. Gennem konkrete cases og praktiske eksempler vil du lære, hvordan AI kan automatisere og optimere auditeringsprocesser, identificere risici i realtid og forudse potentielle problemer, før de opstår. Oplev, hvordan AI kan aflæse data hurtigere, mere præcist og med færre fejl end nogensinde før, og hvad det betyder for fremtidens auditor. Bliv klar til at tage din virksomhed ind i en ny æra af auditeringskvalitet med AI som din trofaste partner.

Benjamin Munk, CEO

Munk AI, www.munkai.ai

14:15 – 14:45 – Pause og mulighed for at netværke og besøge udstillerne, med efterfølgende orientering.

14:50 – 16:10

Værktøjer og metoder til at omsætte auditresultater til konkrete handlinger

På konferencen udforsker vi kraften af mikrohandlinger i audits. Oplev en præsentation og workshop, hvor vi dykker ned i, hvordan auditorer kan anvende disse små, men kraftfulde skridt til at forbedre opfølgningen på auditresultater og forstærke kvalitetsledelse. Vi fokuserer på praktiske strategier for at udforme rapporter, kommunikere effektivt og sikre, at forbedringsforanstaltninger bliver implementeret effektivt og med varige resultater. Deltag og få værktøjer til at omsætte audit-findings til konkrete handlinger, der virkelig ’får det til at ske’.

Henrik Dresbøll, foredragsholder & Adfærdsdesigner

www.henrikdresboll.dk

Mød følgende udstillere ved konferencen:

CANEA ONE kobler strategien og ledelsessystemet sammen.

D4 – En fleksibel softwareløsning og et optimalt ledelsessystem inden for kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø.Få ét, centralt og fremtidssikret kvalitetsledelsessystem – uanset dit nuværende setup

Frustrationsfri integration. 100% tilpasning.

Et SharePoint baseret ledelsessystem er en skalerbar og fleksibel løsning bygget på de værktøjer, I allerede betaler til via jeres M365 licens. Det giver me’ning.Skræddersyede ledelsessystemer i SharePoint: interne audits, certificeringer, intranet, HR-systemer og projektportaler – få mere ud af jeres M365-licens.

SoluDyne Integrated Business Management System

– Styring af forretning, kvalitet, forretnings-integritet, miljø, sundhed og sikkerhed.