Årsagsanalyse
– En gamechanger hvis det bruges rigtigt!
Er du klar til at tage dit ledelsessystem til næste niveau? Deltag i vores konference, hvor eksperter og praktikere samles for at dele deres bedste tips og tricks inden for årsagsanalyse. Vi lover, at du vil gå derfra med en dybere forståelse af, hvordan du kan identificere og løse de grundlæggende årsager til problemer i din organisation – og måske endda med et smil på læben.
Årsagsanalyse er ikke bare et fancy ord; det er et kraftfuldt værktøj, der kan forvandle din organisation. Ved at finde og tackle de grundlæggende årsager til problemer kan du reducere omkostninger, forbedre kvaliteten og gøre dine kunder glade. Og som en ekstra bonus, vil dine medarbejdere føle sig mere engagerede og involverede – hvem vidste, at problemløsning kunne være så tilfredsstillende?
Når du har implementeret årsagsanalyse, kan du måle din succes på flere måder: KPI’er, audits, feedback fra interessenter og en kultur af kontinuerlig forbedring. På konferencen vil du blive introduceret til værktøjer som Fishbone-diagram, 5 Whys, Pareto-analyse, Fault Tree Analysis osv.. Vi lover, at det ikke bliver kedeligt – vi har masser af praktiske eksempler og cases, der vil inspirere dig til at bruge disse værktøjer i din egen organisation.
Årsagsanalyse er essentielt hvis man ønsker at forbedre processer og resultater. Det hjælper med at forstå, hvorfor problemer opstår, og hvordan de kan løses ved roden, hvilket skaber en kultur af kontinuerlig forbedring og kvalitetssikring. Vi glæder os til at byde dig velkommen og sammen udforske, hvordan årsagsanalyse kan blive en integreret del af dit arbejde og bidrage til mere robuste og vedvarende løsninger – og måske endda gøre din hverdag lidt sjovere.
Torsdag d. 22. maj 2025
klik for at download en ics kalenderfil.
kl. 9:00 - 16:00
Der er registrering og let morgenforplejning fra kl. 08.30.
Sidste frist for earlybird bog
22. april 2025
Tilmeldingsfrist
14. maj 2025
EARLYBIRD!
📚 Tilmeld dig konferencen senest den
22. april 2025
for at få bogen “Hvad er det bedste der kan ske” af Morten Kickhoff
Dagens program
8:30 – 9:00 Registrering – morgenmad og mulighed for at netværke
9:00 – 9:15 Velkomst og præsentation ved bordene
v/Brian Mundt, Bestyrelsesmedlem af DFK
9:15 – 09:55
Når det eneste værktøj, du har, er en hammer, ligner alle problemer søm
Men hvordan sikrer vi, at vi bruger den rette metode til den rette problemstilling? Dette indlæg fokuserer på, hvordan en grundig problemanalyse kan lede til en mere præcis årsagsanalyse. Vi ser på faldgruber som autokorrelation i data, håndtering af uønskede effekter og vigtigheden af korrekt dataindsamling. Du får konkrete hints til, hvordan du skærper din analyse og træffer bedre beslutninger på et solidt datagrundlag.
Mads Bruun Larsen, Lektor, SDU Engineering Operations Management
Syddansk Universitet, Odense, www.sdu.dk
9:55 – 10:35
Datadrevet Årsagsanalyse
Når meninger, mavefornemmelser og gode intentioner må give op over for komplekse problemstillinger, er der gode redskaber i skuffen der kan hjælpe. Anvendelsen af DMAIC som avanceret problemløsningsmetode sikrer, at de nødvendige sten bliver vendt, og resultater i form af forbedrede processer bliver forankret. Du vil undervejs se eksempler på hvordan DMAIC har hjulpet med at forbedre processer som har reduceret omkostninger eller risici.
Jens Møller Hansen, Six Sigma BB
Eltronic Fueltech, www.eltronicfueltech.com
10:35 – 11:05 – Pause og mulighed for at netværke og besøge udstillerne
11:05 – 12:05
Kunstig intelligens i årsagsanalyse – Kan vi spotte fejl, før de opstår?
Forestil dig at kunne identificere og løse fejl, før de udvikler sig til større problemer. Med kunstig intelligens (AI) og et solidt datagrundlag kan vi identificere mønstre, analysere store datamængder og forudsige potentielle fejl, før de eskalerer.
I dette oplæg giver Lars Ulrik fra Autom8 et indblik i, hvordan AI kan integreres i kvalitetsstyring og understøtte eksisterende metoder til årsagsanalyse. Gennem konkrete brugsscenarier fra både produktions- og servicevirksomheder får du inspiration til, hvordan AI kan bruges i din organisation til at omsætte data til værdifuld viden og understøtte hurtigere og mere præcise beslutninger.
Lars Ulrik Mosby Larsen, AI Rådgivning, Udvikling & Implementering,
12:05 – 13:05 – Frokost og mulighed for at netværke og besøge udstillerne
13:05 – 13:45
Systematisk sikkerhed: Havarikommissionens tilgang til årsagsanalyse og læring
Havarikommisionen præsenterer deres systematiske metode til årsagsanalyser i luftfart og jernbane. Indlægget fokuserer på, hvordan State Safety Plan integreres i Safety Management Systems, et rapporteringssystem baseret på Heinrichs pyramide med ansvarsfordeling efter skadens omfang, samt anvendelsen af ACCIMAP-metodikken. En konkret sag illustrerer, hvordan læring fra ulykker styrker sikkerheden.
Flemming Bang Nielsen, Senior Investigator of Aircraft Accident &
Anders Bjørn Kristensen, Investigator of Aircraft Accident
Havarikommissionen, www.havarikommissionen.dk
13:45 – 14:05
Power BI og Årsagsanalyse – Stærkt, men med forbehold
Data er en guldgrube – men kun hvis den bliver brugt rigtigt. I dette oplæg deler jeg erfaringer med, hvordan vi i bestyrelsen har anvendt Power BI til at analysere feedback fra konferencer, og hvordan disse analyser har dannet grundlag for strategiske diskussioner om, hvad der skaber en god eller dårlig konference.
Power BI er et kraftfuldt værktøj til at identificere mønstre og sammenhænge, men det er afgørende at huske, at data aldrig står alene. For at drage værdifulde konklusioner kræves kritisk tænkning og en forståelse af de bagvedliggende faktorer – ellers risikerer vi at overfortolke resultaterne.
I mit oplæg viser jeg, hvordan Power BI kan understøtte årsagsanalyse, men også hvorfor en sund skepsis er nødvendig. Vi ser på eksempler, hvor analyser kan pege os i den rigtige retning – men også hvor de kan føre os på afveje, hvis vi ikke stiller de rigtige spørgsmål.
Henrik Gudme, Formand for DFK,
Vestergaard Company A/S, www.vestergaardcompany.com
14:05 – 14:35 – Pause og mulighed for at netværke og besøge udstillerne
14:35 – 16:00
Optimisme – En attitude til livet!
Oplev Henrik Mathiasen i et tankevækkende, inspirerende og humoristisk foredrag om at vælge din attitude til livet. Anmeldere har beskrevet stilen som ”klog underholdning” og ”infotainment”. Foredraget kommer omkring:
• Alle har et personligt brand. Hvad er dit?
• Retter korrekturlæseren fejl eller forbedrer produktet?
• Problemerne skal nok komme. Det er vores ansvar at komme rettidigt videre.
Henrik Mathiasen er bestsellerforfatter, foredragsholder og stifter af Award Showet for Årets Optimister. Han har undervist en perlerække af danske og internationale virksomheder i optimisme. Henrik har udgivet 5 bøger om mentale værktøjer.
Henrik Mathiasen, Optimisten, www.optimisten.dk
Mød følgende udstillere ved konferencen: