FREMVISNING AF CORONAPAS
Ved afholdelse af fysiske konferencer hvor der er krav om fremvisning af gyldigt coronapas, forstås en af nedenstående dokumentationer.
- Et negativt resultat af en covid-19-PCR test, der er højst 96 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget
- Et negativt resultat af en covid-19-antigentest (lyn/hurtig test), der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget
- Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 180 dage (6 måneder) gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget
- 14 dage efter 1. vaccinestik mod covid-19 (indtil vaccinationen fremgår af coronapasset skal man fortsat kunne fremvise negativ test)
- Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19 (indtil vaccinationen fremgår af coronapasset skal man fortsat kunne fremvise negativ test)
En gyldig test i forhold til coronapas er enten en kviktest eller en PCR test. Det vil sige, at selvtest ikke er gældende som coronapas.
Du kan fremvise et coronapas i form af appen “coronapas”, som aktiveres med NemID, via sundhedsmyndighedernes app ”minSundhed” eller et printet dokument. Hvis du benytter printet dokumentation, skal du huske at medbringe gyldigt ID som pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.