KONFERENCER

NY ISO – Fra maskinrum til menneske

En dag om standarder, virkelighed og den menneskelige faktor

ISO-standarder er for mange både kompas, værktøj og nogle gange… en udfordring i hverdagen.
Men hvad sker der egentlig bag kulisserne, når standarderne revideres? Hvordan fortolkes de i certificeringsverdenen – og hvordan omsættes de til reel værdi i organisationer?

På denne konference tager vi dig med fra maskinrummet til ledelsesgangen.

Vi starter med en indflyvning til ISO-standardernes nutid og fremtid, hvor du får et indblik i de nyeste revisioner af ISO 9001 og ISO 14001.

Hvad rører sig i standardiseringsarbejdet? Hvad er baggrunden for ændringerne? Hvordan arbejder certificeringsorganer med tolkninger? Og hvad betyder det konkret og helt lavpraktisk for virksomheder, der skal implementere ændringerne i praksis?

Undervejs åbner vi også for dialogen:

  • Hvad betyder ISO egentlig hos dig, og hvad betyder ændringerne for dem, du sidder sammen med – i dag, i morgen og fremover?
  • Er ledelsessystemer en drivkraft for udvikling, blot et nødvendigt styringsredskab eller noget helt tredje?

Efter frokost skifter perspektivet. Vi starter med en temperaturmåling af salens oplevelse af ledelsens opbakning til kvalitets- og miljøarbejdet. Herefter sætter vi fokus på ledelsens rolle i at skabe ejerskab og sikre, at ledelsessystemet bliver en naturlig del af hverdagen.

Dertil et perspektiv på; Hvad er der egentlig “what’s in it” ved alt det ISO-arbejde?

Og så slutter vi dagen med den menneskelige vinkel.

For uanset hvor gode og gennemtænkte systemerne er, afhænger succes i sidste ende af mennesker.

kl. 9:00 - 16:05

Der er registrering og let morgenforplejning fra kl. 08.30.

📚 Tilmeld dig konferencen

senest d. 24. august

og modtag bogen “Når flokdyret fejler “

skrevet af Henrik Tingleff

Dagens program – på vej…

8:30 – 9:00 Registrering – let morgenforplejning og mulighed for at netværke

9:00 – 9:20 Velkomst og præsentation ved bordene

v/Ulrich Lumholtz, Director, QHSE & Compliance, RODAN Technologies A/S

9:20 – 10:20 De nye standarder: Gennemgribende eller gribende kedeligt

v/Kåre Appel Weng, Sales Manager, Head of Department, DNV Business Assurance Denmark A/S, www.dnv.dk

Er opdateringen af ISO 9001 og ISO 14001 noget du skal bruge din tid på? Her får du en ærlig og praksisnær gennemgang af ændringerne og hjælp til at forstå, om ændringerne er små, store, gennemgribende eller gribende kedelige og lige meget. Forvent ikke en mekanisk gennemgang fra A-Å, men en slags fortælling, der sætter dig i stand til at forstå ændringerne og den kontekst de kommer i – og hvordan de kan gribes an i din konkrete virksomhed eller organisation. Og ja, der bliver selvfølgelig også givet et mere forkromet overblik over alle ændringerne.

10:20- 10:50 PAUSE OG MULIGHED FOR AT NETVÆRKE OG BESØGE UDSTILLERNE

10:50 – 11:50 Fra standard til strategisk værdi

v/Jan Høstrup, Chief Consultant, Fonden Dansk Standard, www.ds.dk

Hvordan bliver standarder til – og hvad sker der egentlig, før en ny standard lander på bordet hos virksomheder og organisationer?

I dette oplæg kommer vi med ind i maskinrummet bag arbejdet med standarder og ser på, hvordan ledelse, kultur og kvalitetsarbejde i stigende grad tænkes sammen. For standarder handler ikke kun om krav, dokumentation og et certifikat på væggen. De bør ses som et aktivt ledelsesværktøj, der flytter praksis, skaber fælles retning og understøtter organisationens udvikling.

Med afsæt i den nye ISO/UNDP 53001 sætter oplægget fokus på, hvordan ledelsesstandarder udvikler sig i en mere holistisk retning med plads til tidens ledelsesforståels – og hvorfor arbejdet med at skabe en ny standard kan tage flere år, hvis den både skal være robust, anvendelig og skabe reel værdi.

Deltagerne får indblik i, hvad der er på vej inden for standardisering, og hvordan nye tilgange kan styrke arbejdet med kvalitet, ledelse og organisatorisk udvikling.

11:50 – 12:05 Reflektion & fælles blik inden frokost

12:05 – 13:05 FROKOST OG MULIGHED FOR AT NETVÆRKE OG BESØGE UDSTILLERNE

13:50 – 13:20 Temperaturmåling: Ledelsesopbakning (fælles refleksion)

13:20 – 14:15 ISO er ikke et projekt, der kan outsources

v/Randi Mørk, Freelance Quality & Compliance Consultant, www.linkedin.com/in/randi-mork/

Om ledelsesejerskab, hverdagsdrift og det arbejde, der først begynder, når certifikatet er i hus
Mange organisationer går i gang med ISO med et klart mål om at få certifikatet i hus. Ofte bliver kvalitetschefen gjort til projektleder, eller en ekstern konsulent bliver hyret ind for at skabe struktur, fremdrift og overblik. Men et ledelsessystem kan ikke implementeres på vegne af en organisation. Det kan faciliteres, dokumenteres og understøttes, men det skal ejes og drives af ledelsen og organisationen selv.
I dette oplæg deler Randi Mørk praksisnære erfaringer fra arbejdet med implementering og drift af ledelsessystemer, med særligt afsæt i ISO 9001. Oplægget sætter fokus på ledelsesejerskab, hverdagsdrift og de opgaver, der skal leve videre efter certificeringen, blandt andet mål, risici, intern audit, ledelsesevaluering, afvigelser og forbedringer.
Med afsæt i konferencens tema ser oplægget på bevægelsen fra system og dokumentation til mennesker, ansvar og reel forankring i hverdagen.

14:15 – 14:45 PAUSE OG MULIGHED FOR AT NETVÆRKE OG BESØGE UDSTILLERNE

14:45 – 14:50 DFK orientering

14:50 – 16:05 DET ABSOLUT SVÆRESTE VED ISO. – Det er menneskene!

v/Christian Taftenberg Jensen, IRONMiND – Master i positiv psykologi, Konsulentfirmaet Christian Jensen, www.konsulentcj.dk

Skal man behandle andre som man gerne selv vil behandles? Det sværeste i verden handler om relationer. I bevægelsen fra maskinrummet til mennesket er vi kommet til mennesket.
Hvad er relationer og hvordan kan du blive bedre til at forstå hvad der skal til for at ting til at lykkes. I dette oplæg vil der blive sat fokus på dels relationer og hvorfor det er så vigtigt at have et fokus lige præcis der. Undervejs vil du blive præsenteret for forskellige typologier og du vil få en forståelse for hvordan du kan behandle alle ens ved at behandle dem forskelligt. Dig selv inklusiv…

Mød følgende udstillere ved konferencen:


CANEA logo
CANEA ONE kobler strategien og ledelsessystemet sammen.
D4 – En fleksibel softwareløsning og et optimalt ledelsessystem inden for kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø.
Intertek er en global leder inden for Total Quality Assurance og leverer ATIC‑løsninger for kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed over hele verden.
Få ét, centralt og fremtidssikret kvalitetsledelsessystem – uanset dit nuværende setup.
Frustrationsfri integration. 100 % tilpasning.
Bliv certificeret af erfarne auditorer med dyb brancheindsigt samt forretningsorienteret tilgang, der gør jeres certificering både enkel og effektiv.

Prompt IT logo
Skræddersyede ledelsessystemer i SharePoint: interne audits, certificeringer, intranet, HR-systemer og projektportaler – få mere ud af jeres M365-licens.

SoluDyne logo
SoluDyne Integrated Business Management System – Styring af forretning, kvalitet, forretningsintegritet, miljø, sundhed og sikkerhed.