Vinderen af
Kvalitetsprisen 2025
Tillykke til Danrec A/S
Hvordan skaber Danrec A/S høj kvalitet i en produktion, der aldrig står stille?
Årets vinder viser, at nøglen ligger i vedholdenhed, data og modet til at tænke nyt.
Danrec producerer køreplader af genbrugsplast — og gør det med en fejlfrekvens på under 0,5%. Det er resultatet af et systematisk fokus på digitale arbejdsgange og en AI-agent, som medarbejderne bruger til hurtig fejlfinding og stabil drift.
Topledelsen står bag. Løsningen kan skaleres. Og den gør det lettere at inkludere nye medarbejdere i produktionen.
Et stærkt eksempel på, hvordan kvalitet og teknologi kan løfte hinanden i praksis.
Stort tillykke til Danrec A/S – vinder af Årets Kvalitetspris 2025!
Prisoverrækkelsen
Danrec A/S – Ny kvalitetskultur med ISO-certificering og AI-støtte
Da Danrec i 2024 valgte at blive ISO 9001- og 14001-certificeret på eget initiativ, var det starten på en ny kvalitetskultur. Medarbejderne i produktionen har fået større handlefrihed til selv at træffe beslutninger, og et digitalt ledelsessystem giver både produktion og salg hurtigere adgang til data. Særligt har indførelsen af tablets og en AI-agent i produktionen gjort det muligt at løse problemer direkte på skiftet – også om natten og i weekenden – og dermed styrket både kvalitet og medarbejdernes faglige stolthed
Se filmen fra Danrec A/S nedenfor.
De to øvrige nominerede i 2025:
Københavns Lufthavne A/S
Træning i hverdagen styrker sikkerheden
Efter en kritisk audit lancerede CPH initiativet Træning i hverdagen for at styrke kvalitetsarbejdet i Security. Med praksisnære instruktioner, et digitalt tilsynsværktøj og et netværk af driftsinstruktører er procesudførelsen blevet mere ensartet, og systematiske data viser markante forbedringer i både audits og daglig drift.
Aarsleff Rail A/S
Projektlæring giver systematisk læring og forbedringer
Med Projektlæring har Aarsleff Rail indført en systematisk metode til at evaluere og lære af projektforløb. Erfaringer fra både succeser og fejl omsættes til konkrete forbedringer, hvilket bidrager til mere effektive processer, bedre styring og øget kundetilfredshed.
Prisoverrækkelsen
Prisoverrækkelsen fandt sted på DFK’s konference d. 20. november 2025 på Nature Energy Park (Odense Stadion).

