KONFERENCER

BÆREDYGTIGHED – DET NYE ”MUST” I DIT KVALITETSARBEJDE!

3. juni 2021 – Nature Energy Park (Odense Stadion)

Har din virksomhed sat bæredygtighed på dagsordenen, og er opgaven landet på dit bord, fordi du er kvalitetsansvarlig? På vores næste konference deler en række virksomheder ud af deres erfaringer med at arbejde med bæredygtighed. Desuden får du konkret inspiration til, hvordan de 17 verdensmål og Parisaftalen kan hjælpe indsatsen på vej.

Flere og flere danske virksomheder vælger aktivt at integrere verdensmål, herunder klimamål, i strategien. En opgave, som kvalitetschefen og de kvalitetsansvarlige typisk bliver sat i spidsen for at føre ud i livet – og med god grund. Bæredygtighed er i høj grad et spørgsmål om kvalitet og om at sikre virksomhedens berettigelse i fremtiden. Grønne tiltag kan både forbedre kvaliteten/servicen og skærpe virksomhedens profil, så den står stærkere over for kunderne. Fx kan en transportvirksomheds ambition om at udlede mindre CO2 være startskuddet til en smartere planlægning af transporten, som både giver brændstofbesparelser, hurtigere levering og bedre information til kunderne.

Et bredt program for dagen

På denne konference får du både en bred indføring i bæredygtighed og klimamål samt ’hands on’-erfaring fra en række forskellige virksomheder og myndigheder. Det er et godt sted at starte for dig, der skal til at arbejde seriøst med bæredygtighed i din virksomhed eller har brug for ny inspiration til indsatsen.

Her et udpluk af programmet:

Global kurs mod bæredygtighed

Få et aktuelt overblik samt en historisk perspektivering på bæredygtighed. Indlægget tager afsæt i de 17 verdensmål og Parisaftalen, som tilsammen definerer, hvor der skal sættes ind.

Henrik O. Madsen, tidligere direktør, DNV GL/UN

Fra olieselskab til bæredygtigt selskab        

Mød en traditionel ’sort’ virksomhed, som har arbejdet indgående med den grønne omstilling og intern transformation for at kunne leve op til de nye normer for bæredygtighed.

Peter Rasmussen, Senior Director Fuel, Circle K

Transport

Få indsigt i, hvordan man transformerer en gennemarbejdet bæredygtighedsstrategi til at opnå positive, målbare resultater i sidste ende? CHEP Denmark har skabt overbevisende resultater gennem de seneste fem år.

Torben Lund, landechef, CHEP Danmark

 

Certificering efter FN’s 17 verdensmål

Hvordan kan din virksomhed arbejde systematisk med FN’s verdensmål, udvælge de relevante mål og strukturere indsatsen ved hjælp af ISO-standarderne. Få værdifulde erfaringer med verdensmålscertificering.

Kåre Weng, Sales Manager, DNV-GL

Den offentlige sektor og bæredygtighed    

Hvordan arbejder en kommune med bæredygtighed i praksis? Gladsaxe Kommune deler ud af erfaringerne med at udvikle og implementere en bæredygtighedsstrategi med afsæt i verdensmålene.

Line Vind, Chefkonsulent Strategi, Kommunikation og HR, Gladsaxe kommune

Plastindustrien og bæredygtighed

Hør, hvordan den udskældte plastindustri kan arbejde med bæredygtighed uden at gå på kompromis med kvaliteten. Øget genanvendelse med hjælp fra en designguide har hjulpet Plus Pack godt på vej.

Christina Busk, miljøpolitisk chef fra Plastindustrien / Ksenija Garbacenka, Group Sustainability Manager, Plus Pack

Produktion og salg baseret på bæredygtighed

IKEA deler ud af erfaringerne med at skabe en ambitiøs strategi for en mere bæredygtig fremtid. Et forbrugerorienteret oplæg om, hvordan IKEA understøtter forbrugere i at træffe bæredygtige valg.

Christian Mouroux, Country Communication Manager, Ikea

Den skæve vinkel                   

Dansk Tang er en virksomhed, der for alvor er skabt på et bæredygtigt fundament. Naturen er bogstavelig talt virksomhedens levebrød, og derfor behandler man den naturligvis med respekt.

Claus Marcussen, CEO, Dansk Tang

Paneldebat

Er Greenwashing i form af vildledende markedsføring et reelt problem, og hvad kan vi gøre ved det? Vi tager debatten og inviterer til spørgsmål.

Kasper Mühlbach er moderator

—-

Tilmeld dig her