KONFERENCER

FÅ MERE UD AF JERES AUDITS

3. oktober 2019 – Nature Energy Park (Odense Stadion)

Audit er og bliver en vigtig del af virksomhedens kvalitetsledelse. Det er en særdeles effektiv metode til at identificere mulige forbedringer i din organisation, som kan omsættes til værdifulde handlinger. På denne konference får du sparring, metoder og værktøjer om audits, som du kan bruge direkte i din hverdag.

Du bliver introduceret til hvilke nye teknologier der i fremtiden vil kunne hjælpe os med audits, og hvilken fordele og ulemper de har i forhold til traditionelle auditmetoder?

På konferencen kommer vi blandt andet omkring disse temaer:

Audit af ledelsen
Hvad har ledelsen, organisationen og standarderne behov for, og hvordan kan man imødekomme det under audit?

Forbedringsorienteret lukning af afvigelser (lukning af non conformities – værdiskabende eller ej?)
Hvordan præsenterer man effektiv brug af årsagsanalyser og implementering af korrigerende handlinger – herunder vurdere, om det virker?

Risikobaseret auditplanlægning
Hvordan opnår organisationer større effektivitet ved systematisk at bruge risikoanalyser til planlægning af audit, auditområder og auditmetoder? Få eksempler på en risikobaseret tilgang til audit og metoder til at holde fokus på det væsentlige.

Forretningsorienteret audit (når audits medtager mere end ISO 9001 & 14001)
Hvordan træner vi som auditorer i at auditere fx GDPR, ISO 27001 eller kvalitetskulturen? Vi giver dig eksempler på træning og kvalificering af såvel eksterne som interne auditorer.

Hvordan ved vi om audit er effektivt?
Hvordan udvikles metoder til at måle tilfredshed og effektivitet, der passer til netop din virksomhed?

Audit på distancen
Hvilke nye teknologier vil i fremtiden kunne hjælpe os med audits, og hvilken fordele og ulemper har de i forhold til traditionelle auditmetoder?

Effektiv kommunikation
Hvad gør kommunikation ved mennesker, og hvordan sikrer vi som auditorer det bedste udbytte?